Vikingeskib

Foteviken Vikingemarked
Halör Marknad
1. -  3. juli 2011
Vikingavecka - 28. juni - 3. juli
 















Polsk vikingekvinde i slavisk inspireret dragt og siddende i Osebjergstol

Fotevikens årlige vikingemarked er et møde mellem øst og vest. Vikingereservatets særlige stemning og dets placering Sveriges sydspids tiltrækker vikinger fra mange steder.

Polske vikinger kan blot tage færgen over til Trelleborg for at komme til Foteviken. Samtidig ligger markedet kun en halv times kørsel fra den store befolkning omkring København og Malmö.

Markedet er åbent for besøgende i weekenden, mens der forud for det åbne marked holdes en lukket håndværksuge, hvor vikinger er sammen uden at blive betragtet af turister.


De mange beboede huse bidrager til at markedet virker som dagligliv i vikingetiden

Markedet tiltrækker 600-700 vikinger. Selv om vikingerne kommer fra omkring 15 forskellige lande, er Fotevikens faste beboere - medlemmerne af laug bylaget - også en vigtig del af markedet. De bebor husene og kender også byen og kender faciliteterne ligeså godt som museets ansatte. Det er som en by, der holder festival og får besøg af fremmede i en kort periode.


Selv om mange kommer for blot leve vikingelivet, er det også vigtigt at handle. Her en svensk handlende med sin polske leverandør af sværd (th).

Markedet er mere domineret af vikingeklædte folk end mange andre markeder. Som turist kan man føle sig næsten "forkert" klædt, hvis man blot kommer i cowboybukser og t-shirt. Men netop derfor er markedet ekstra spændende at besøge.

Her blandes sprog og historisk kultur med vanilieis og  digitalkameraer.

I 2011 holdes markedet i weekenden d. 1. - 3. juli. Mange vikinger kommer tidligere for at holde til den den store Vikinge-uge - vikingaveckan - fra den 28. juni.

Torsdag aften mindes døde venner gennem en ceremoni ved Hola Stenene. Selve markedet er åbent for publikum fra fredag til søndag. Lørdag holdes det store gilde for de deltagende vikinger.

Man når markedet ved at køre mod syd fra Malmö ad hovedvej E6 / 100 mod Falsterbo. Man drejer til højre i rundkørslen, når man kommer til Höllviken.

Læs mere om dette års marked

Fotevikens Vikingareservat
Museivägen 24, S-236 22 Höllviken, Sverige
tlf. (+46) (0)40-330 800


Kvinde i Foteviken Vikingereservat