Vikingeskib

Moesgård Vikingetræf
Vikinger på Moesgård Strand, Århus
28. og 29. juli 2012
 




 
Læs om:
Vikinge-Krigerne
  i Vikingegruppen Ask


Havhingsten på vej til Irland

Maskesten på Moesgård Museum
 Se Århus-stenen på:
Moesgård Museum
 
- åbent under træffet

Danmarks Vikingeskibe
 



Vikingekriger på Moesgård

Det ældste og
største
vikingemarked
Selv om det årlige vikingemarked på Moesgård er meget andet end krig, er det først og fremmest de spektakulære krigere man almindeligvis forbinder med begivenheden. Krigere fra hele Europa valfarter til Århus, når Moesgård Vikingetræf finder sted, og i løbet af weekenden følger over 20.000 århusianere deres drabelige slag.

Moesgård Vikingetræf er landets - og måske verdens - ældste vikingemarked. Det begyndte med små upåagtede kurser i vikingehåndværk i 1970'erne. Efterhånden tiltrak smede og andre håndværkere sig dog så meget opmærksomhed, at stadig flere borgere fra Århus brugte det som anledning til en søndagsudflugt. Det første egentlige marked blev holdt i 1977.

Døde krigere på vikingetræf
Selv om kamppladsen flyder med hundredevis af lig, tager publikum det roligt. De ved, at de døde snart rejser sig og deltager i endnu en krig senere på dagen

Over årene er det blevet en af Århus' største folkebegivenheder og et trækplaster for vikinger i hele verden. Vikingemarkedet dannede forbillede for mange andre vikingemarkeder i ind- og udland. Op imod 600 vikinger - heriblandt 300 vikingekrigere - besøger Moesgård, og mange flere har gennem årene ønsket sig en invitiation til at deltage.

Selv om markedets officielle arrangerør er Moesgård Museum, er vikingetræffet ikke et af landets mest autentiske vikingemarkeder. Træffet lider lidt under at have været en folkeforlystelse allerede før vikingemarkeder havde et kendt koncept. Årligt strammer Moesgård dog op for at øge markedets historiske autensitet og oplevelse. Tidligere kunne man møde både plastiktelte og bananer, men begge dele er nu stort set væk.

Udover to daglige krige rummer markedet en større ride-opvisning af de mange ryttere med islandske heste. På pladsen er der værksteds- og salgsboder - herunder flere steder, som falbyder bespisning. Blandt andet er der grillstegt lammekød og en bagerbod som producerer "oldtids-pita". Der er desuden et telt for servering af drikkevarer.

Langhus som telt
Dette praktiske langhus-telt fungerer som øltelt på vikingetræffet og rummer mere end et halvt hundrede mennesker.

Moesgård Vikingetræf holdes altid i slutningen af juli tæt ved Skt. Olaidag, hvor der også i gamle dage var tradition for at holde marked i Århus .

I 2012 holdes markedet d. 28. og 29. juli. Markedet er åbent for publikum fra kl. 10 - 17. Dagligt holdes store vikingekrige og rideopvisninger kl. 12 og kl. 15.

Frem til i år, var der fri adgang til Moesgård Vikingetræf, men i 2012 er der for første gang indført entré, så det nu koster 50 kr for voksne at se vikingemarkedet og de store vikingekampe. Børn under 18 år har gratis adgang.

Vikingemarkedet holdes på Moesgård Strand, hvor Giber Å løber ud i Århus Bugt. Hjemmeværnet sørger for fordeling af de mange parkeringspladser. Bybus nr. 19 kører fra centrum direkte til stranden, hvorfra man skal gå nogle få hundrede meter. Man kan også gå ad en sti fra Restaurant Skovmøllen eller et par kilometer ad Oldtidsstien fra Moesgård Museum.

Islansk hest med rytter
Ung rytter med sin islandske hest ved kamppladsen - med et tusindtalligt publikum før krigen går igang