Guldhornene. Foto af sølv-kopierne, som blev fremstillet fremstillet under Frederik VII. Foto: Nationalmuseet

Få danske arkæologiske fund er så kendt som netop Guldhornene. De er reelt nationalklenodier på trods af, at de faktisk ikke længere eksisterer.

Guldhornene blev fundet med cirka hundrede års mellemrum ved Gallehus nordvest for Tønder og udgør de to største danske guldfund nogensinde (Tissøringen er nummer 3).

Guldhornene havde ikke samme størrelse. Det lange guldhorn var 71 centimeter langt og vejede knap 3 kg. Den tynde ende af det korte guldhorn mangler, men det menes at det vejede 3,5 kg. Begge horn var oprindeligt i massivt guld.

Hornene stammer fra 400-tallet i yngre jernalder - altså cirka 300 år før vikingetidens begyndelse. Begge horn er prydet med bl.a. dyresymboler og menes at have haft bærekæder. De er sat sammen med ringe. Indvendigt er de glatte. Under randen på det lille guldhorn er indridset en tekst i det ældre runealfabet: Jeg Lægæst, Holtes søn gjorde hornet.

Guldhornene er i sig selv bemærkelsesværdige, men de slog sig for alvor fast i Danmarkshistorien, da den fallerede guldsmed og falskmøntner Niels Heidenreich i 1802 stjal dem fra Kunstkammeret og smeltede dem om for at få fat i guldet.

I 1862 lod Frederik d. 7 fremstille kopier af de oprindelige guldhorn på grundlag af gamle tegninger. Et enkelt øjenvidne til de gamle guldhorn - arkæologen Christian Jürgensen Thomsen - deltog også i rekonstruktionen. Han havde set guldhornene som barn, inden de blev stjålet. Alligevel blev kopierne udført i for stor størrelse. Kopierne er udført i forgyldt sølv og er siden opbevaret som klenodier på Nationalmuseet.

Rekonstruktionern af guldhornen opbevares normalt på Nationalmuseet, men under opbygningen af en helt ny udstilling af Danmarks Oldtid blev guldhornene udstillet andre steder i landet, herunder i på museet Kongernes Jelling, i Jelling, hvorfra de den 17. september 2007 om morgenen blev stjålet.

Det længste af de originale guldhorn blev fundet i 1639 af kniplingepigen Kirsten Svendsdatter fra egnen omkring Møgeltønder. Ad forskellige omveje det indleveret til Christian d. 4 som danefæ. Det korte guldhorn blev fundet i 1734 tæt ved det tidligere fund. Finderen var husmand Erik Lassen fra Gallehus, som overdrog som det som danefæ til Christian d. 6.

Guldhornene og det første tyveri af dem blev genskabt af Adam Oehlenschläger i sit digt "Guldhornene" med den kendte indledning. "De higer og søger i gamle bøger .....".