Vikingeskib

Vikinger er lykkeligere og og viser mere tillid  


Aros Vikingemarked
Aros Vikingemarked
Midt i det gamle Århus


Moesgård Vikingetræf


Christian Bjørnskov
Lektor Christian Bjørnskov
Foto: Handelshøjskolen i Århus

Månedag  d. 6. april 2008

Danmark hævdes at have verdens lykkeligste befolkning, og lykken kan være grundlagt på værdier og sociale normer, der kan spores tilbage til vikingerne, viser ny forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Et kommende forskningsprojekt vil blandt andet se på, hvordan vikingerne skabte grobund for vores retlige institutioner.

Danskerne lykke skyldes især, at vi har stor tillid til andre mennesker. Denne tillid er grundlagt helt tilbage i vikingetidens sociale normer, som der stadig kan ses spor af i vores hverdag, viser ny forskning fra Handelshøjskolen. Forskningen bygger på resultater fra studier af lykke og tillid i mere end 100 lande.

- To-tredjedele af den danske befolkning mener, at man kan stole på andre mennesker. Det er mere end dobbelt så mange som i eksempelvis Frankrig, og vores undersøgelser viser, at tilliden er med til at skabe lykke hos danskerne, siger lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen, der står bag en række af de omfattende undersøgelser.

Undersøgelserne af lykke og tillid viser, at befolkninger i lande og områder, der havde forbindelse til vikingerne generelt er mere lykkelige end deres naboer. Eksempelvis er niveauet af tillid en halv gang højere i det tidligere danske Slesvig-Holsten end i resten af Vesttyskland. Det tidligere danske Slesvig-Holsten er også den lykkeligste region i hele Tyskland.

- Der er noget helt særligt med de såkaldte vikingelande Danmark, Norge, Sverige og Island. Uanset hvilke tal vi sætter ind i vores modeller, er befolkningerne mere tillidsfulde og lykkelige end andre landes befolkninger. Det hænger formentlig sammen med, at vikingerne havde sociale normer, der i høj grad var båret oppe af tillid. Det var en nødvendighed for, at de for eksempel kunne opretholde handelsruter mellem Ribe og Edinburgh uden noget egentlig retsvæsen, der kunne tage sig af de folk, der forbrød sig mod de indbyrdes aftaler, forklarer Christian Bjørnskov.

I 2008 indleder forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet et tværfagligt forskningsprojekt. Det skal blandt andet give flere svar på sammenhængen mellem vikingesamfundet og udviklingen af de danske handels- og retlige institutioner, der har stor betydning for danskernes høje lykke- og tillidstal.

Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet uddyber:

- Vi vil både se på vikingerne som krigere og købmænd. Begge roller indtog vores forfædre med så stor succes, at det fik afgørende betydning for den tidlige udvikling af vores samfund. For eksempel indkasserede de som krigere og lokale konger skatter for at beskytte befolkningen mod andre vikingebander. Det resulterede i, at det med tiden blev det mindre attraktivt at være omstrejfende bandit, og dermed opstod der den nødvendige ro og forudsigelighed i samfundet til, at vores handels - og retlige institutioner kunne begynde at udvikle sig.

Ud over at de danske forskere samarbejder med flere skandinaviske vikingeforskere, er det nye projekt også en videreførelse af det såkaldte SoCap projekt, der blandt andet er finansieret af Verdensbanken.

Og netop Verdensbanken er meget interesseret i, at forskerne med tiden udbreder deres viden til verdensdele som Afrika og Sydamerika. Her kan flere lande drage nytte af viden om, hvad der skal til for at skabe et så rigt og lykkeligt samfund som det danske.