Magasinet Viking Røde Orm
Moesgård Museum, Århus
23. maj -1. juli
2017

Det Kongelige Teater opfører Frans G. Bengtssons berømte roman ved Moesgård Museum

Et af de største arrangementer i forbindelse med fejringen af Århus som Europæisk Kulturby 2017 har fokus på vikinger - og er derfor naturligt lagt ved Moesgård Museum.

For foden af museet opføres en gigantisk scene med tilhørende tilskuerpladser for 3500 publikummer per aften. Røde Orm er en stor udendørs teateroplevelse for hele familien. Bogen, som mange kender, er rig på drama, drabelige slag og magisk underholdning i det helt store format med kæmpe scenografi, vilde kostumer og en vikingehær af medvirkende. I alt kan 100.000 publikummer se forestillingen i spilleperioden, og det gør Røde Orm til et af Nordeuropas største teater-arrangementer i lighed med det Kongelige Teaters traditionelle kæmpe-shows i Dyrehaven nord for København.

Alt sammen sættes i scene på det 13.000 m2. store græsbeklædte tag over Moesgaard Museum.

Om handlingen i Røde Orm:
En eventyrlig og heroisk fortælling om den unge vikingehøvding Røde Orm, som hvirvles ind i vilde magtkampe og voldsomme slag. Han når både at blive en af den danske Kong Harald Blåtands mest trofaste støtter og tronarvingen Sven Tveskægs værste fjende.

Midt et virvar af slagsmål og syngende sværd tvinges den Røde Orm til at satse liv og lemmer i kærlighed til kongedatteren. Det er et epos om om mænd med stort M, der slås, smadrer, drikker og ler, bagstræberiske magtkampe og ubrydeligt sammenhold og med rigelig humoristisk mandehørm, som let kan lede tanken hen på på film som Ringenes Herre og Game of Thrones.

Røde Orm er en bearbejdelse af Frans G. Bengtssons verdenskendte roman af samme navn.

Skuespillere:

Røde Orm: Andreas Jebro
Toke fra Lister/Biskop: Joen Højerslev
Ulf/Jarl Byrthnoth: Martin Hestbæk
Hallbjørn: Allan Helge Jensen
Ögmund: Michael Brostrup
Rapp: Rasmus Hammerich
Broder Mathias: Jens Andersen
Broder Willibald: Rasmus Botoft
Harald Blåtand: Ole Thestrup
Mirah fra Rhonda: Lise Koefoed
Thorkel Höge: Lars Simonsen
Sven Tveskæg: Steffen Eriksen
Sigtrygg: Søren Poppel
Kong Ethelred: Jakob Hannibal
Ylva Haraldsdatter: Christine Gjerulff

Opførelsen finder sted alle dage - undtagen søndage - fra 23. maj - 1. juli

Forestillingen varer 2 timer og 30 minutter og begynder hver aften kl. 20.30

Billetterne koster mellem 125 kr. og 550 kr.

Læs mere om køb af billetter m.v. på Det Kongelige Teaters hjemmeside

Moesgård VikingetræfMoesgård Vikingetræf
Nordens største vikingemarked - Moesgård Vikingetræf - med daglige krigerslag, heste-opvisninger og meget andet - på Moesgård Strand